Relationsskabende socialfaglig medarbejder til Ukraine-indsatsen

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Gør en forskel hver dag som relationsskabende socialfaglig medarbejder hos Ukraine-indsatsen.

Om indsatsen
Opsøgende Indsatser har ansvaret for at drive en fremskudt socialfaglig indsats for fordrevne ukrainere med særlige behov, som bor på indkvarteringssteder i København.

Formålet med indsatsen er at støtte borgere med komplekse sociale og psykiske problemstillinger, herunder borgere med behov for motiverende støtte til behandling, rusmiddelindsats eller hjælp til at skabe stabilitet i hverdagen. Samtidig bidrager indsatsen til at forebygge konflikter og fremme tryghed og trivsel på indkvarteringsstederne.

Om os
Den fremskudte Ukraine-indsats er organisatorisk forankret i Opsøgende Indsatser – SKP 2 og Sociolancen under Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Du bliver en del af et team på seks medarbejdere: en koordinator og fem socialfaglige medarbejdere. Teamet arbejder tæt sammen med kolleger fra SKP-gruppen, udgående rusmiddelbehandling, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Region Hovedstadens Psykiatri og civilsamfundets aktører.

Opsøgende Indsatser arbejder recovery- og rehabiliteringsorienteret med udgangspunkt i borgerens egne ønsker og mål. Vi anvender FIT (Feedback Informed Treatment) som redskab for at sikre systematik, kvalitet og borgerinddragelse.

Om stillingen
Som socialfaglig medarbejder i den fremskudte Ukraine-indsats får du en opsøgende og brobyggende rolle med ansvar for at etablere og fastholde kontakt til borgere, der ofte står udenfor etablerede systemer.

Du skal kunne møde borgerne dér, hvor de er, både fysisk og mentalt, og støtte dem i at finde vej til relevante behandlingstilbud, sociale ydelser og fællesskaber.

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • udføre opsøgende og relationsskabende arbejde på indkvarteringssteder i København
  • støtte borgere med psykiske vanskeligheder, misbrug eller social udsathed
  • gennemføre motiverende samtaler og samarbejde med udgående rusmiddelbehandling
  • bygge bro til øvrige kommunale og regionale tilbud
  • samarbejde tæt med indkvarteringsværter og personale på adresserne
  • bidrage til systematisk vidensdeling, dataindsamling og evaluering

Arbejdet kræver fleksibilitet, vedholdenhed og et solidt fagligt fundament i arbejdet med borgere med komplekse sociale problemstillinger.

Din profil
Vi søger medarbejder, der

  • har en relevant pædagogfaglig uddannelse
  • har erfaring fra opsøgende, socialpsykiatrisk eller misbrugsrelateret arbejde
  • kan skabe tillid og relationer til borgere med komplekse udfordringer
  • arbejder recoveryorienteret og helhedsorienteret på tværs af systemer
  • kan samarbejde med mange forskellige fagligheder og myndigheder
  • har kendskab til, eller interesse for, ukrainske kulturelle og sociale forhold
  • gerne taler ukrainsk eller russisk (en fordel, men ikke et krav)
  • kan kommunikere på engelsk og ved behov anvende tolk eller digitale hjælpemidler

Vi tilbyder

  • et fagligt ambitiøst miljø med fokus på kvalitet, refleksion og samarbejde
  • en stilling med høj grad af selvstændighed og fagligt ansvar
  • en meningsfuld rolle i en unik indsats, der gør en forskel for nogle af Københavns mest sårbare borgere
  • løbende faglig sparring, supervision og samarbejde i et engageret team
  • arbejdssted i København med opsøgende funktion på flere adresser

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelsen. Tiltrædelse den 1. marts 2026. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst for de nævnte relevante faggrupper og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Du bliver ansat hos Opsøgende Indsatser, Socialforvaltningen, Københavns Kommune. Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i SKP 2 og Sociolancen, Jeanne Schøtt Hansen på 20 67 49 19 eller koordinator i Fremskudt Ukraineindsats, Patrick Cullen på 21 32 86 82.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og og relevante bilag.

Søg via linket senest mandag den 26. januar 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 28. januar.